Menu:

19-01-2009

Robotprojekt i kapløb med tiden

Af Eskil Sørensen, Ingeniøren

Målervirksomheden Kamstrup måtte sige nej til ordrer. Det fik virksomheden til at opbygge en ny produktionslinje med robotter. Projektet blev gennemført på blot syv måneder.

Gode råd var dyre, da målervirksomheden Kamstrup i efteråret 2007 begyndte at mangle produktionskapacitet til at fremstille elmålere.

"Vi stod med en uventet salgssucces for vores elmålere med udkoblingsrelæer, og vi var ikke i stand til at producere det, som markedet efterspurgte," fortæller projektleder Jan Steiniche, Kamstrup.

Defor gjaldt det om at handle hurtigt. Jan Steiniche fik til opgave at lave et grunddesign til et produktionsanlæg med anvendelse af robotter, som kunne producere de efterspurgte målere.

Det var i november 2007. Men midtvejs i processen stillede projektgruppen sig selv spørgsmålet: Hvorfor laver vi ikke et anlæg, der kan producere flere former for elmålere? Så blev der sadlet om. Anlægget og robotterne skulle kunne noget mere. De skulle kunne producere fem forskellige slags elmålere. Dermed skulle softwaren til robotterne også være mere kompleks.

"Vi spildte faktisk tre uger på det. Men til gengæld har vi fået et meget fleksibelt anlæg," siger Jan Steiniche og viser det nye anlæg frem.

Fire Motoman-robotter arbejder i lyntempo med at lodde forbindelser i elmålerne. Robotterne lodder printet, hvorefter operatører samler de hele målere. Bagefter tester et testanlæg 100 elmålere på en gang. Det sender på kort tid store strømme og spændinger gennem målerne.

Kamstrup fandt hurtigt frem til, at der skulle bruges robotter til lodningen.

"Laserlodningsanlæg var endnu ikke så udviklede, at vi turde satse på sådan et anlæg," fortæller produktionschef Jan Mathes.

I dag ville laserlodning måske være en mere realistisk mulighed.

Kontrakt inden jul

Efter projektgruppen havde valgt et fleksibelt anlæg, satte den sig et mål. Inden jul 2007 skulle der skrives kontrakt med en maskinbygger om at bygge produktionsanlægget. Anlægget skulle omfatte fire robotter, der skulle tage sig af de 13-14 lodninger på hver elmåler.

Der blev skrevet en millionkontrakt få dage før jul med maskinbyggervirksomheden Kilde A/S i Skive. Aftalen lød på, at anlægget skulle være brugsklart 1. juli, altså et halvt år efter.

Der var en stram tidsplan. Derfor valgte Kamstrup at satse på det sikre.

"Vi valgte løsninger, som vi kendte, og en samarbejdspartner, som vi har arbejdet meget sammen med," siger Jan Steiniche.

Fra Kilde blev ingeniør Poul Fastrup projektleder på opgaven. Der blev opstillet en række milepæle, der skulle nås på bestemte datoer, blandt andet den vigtige FAT-test, hvor kunden skal godkende anlægget.

Med et tætpakket tidsskema bad Kilde til gengæld om, at Kamstrup skulle levere bestemte oplysninger og ydelser på bestemte tidspunkter.

"Vi stillede blandt andet krav om, at de lavede deres test færdige til et bestemt tidspunkt," fortæller Poul Fastrup.

Hans metode til at få tidsplanen til at lykkes gik ud på at dele projektet op i småbidder og sætte faste deadlines på dem. De deadlines blev overholdt, men det holdt især hårdt i den sidste periode, hvor maskineriet skulle udstyres med styring. Kamstrup gennemførte selv en lige så hårdhændet overholdelse af deadlines.

Begge parter måtte tage overarbejde i anvendelse i de sidste uger før 1. juli 2008. Kamstrup fik først i sidste øjeblik flyttet en anden produktionslinje fra produktionslokalerne.

Men 1. juli 2008 stod det nye robotanlæg klart som planlagt, og de første elmålere blev fremstillet på anlægget. Just in time.

"De første dage var der fejl på fem procent af målerne, fordi robotterne ikke loddede helt præcist. Det har vi fået justeret, og nu er der fejl på cirka to procent, og vi arbejder på at komme længere ned," siger Jan Steiniche.

Flere robotter vil følge efter

Projektleder Jan Steiniche og produktionschef Jan Mathes er meget tilfredse med resultatet, og de er sikre på, at fire robotter vil blive efterfulgt af flere. Hastværket har ikke været større, end at resultatet er blevet godt.

Begge parter fremhæver, at projektet også lykkedes, fordi Kamstrup og Kilde i forvejen har et godt samarbejde gennem en række andre projekter.

Som Poul Fastrup siger: "Det er ikke nemt at skrive alt ned i detaljer på forhånd i kontrakten. Så er det godt, at man har et godt forhold til hinanden."

Otte år med robotter

Kamstrup har otte års erfaring med robotter, og firmaet har i dag 13 robotter i alt.

"Vi købte de første robotter i 2000. På det tidspunkt kunne vi se, at enten måtte vi flytte en stor del af arbejdet ud til eksotiske lande, eller også måtte vi automatisere. Vi valgte at automatisere," siger Jan Mathes.

"I dag betragter vi robotter som en hyldevare. Vi kan få robotter til under 200.000 kroner," siger Jan Steiniche.

Han og andre Kamstrup-medarbejdere har selv deltaget i robotkurser. For selv om Kamstrup ikke selv konstruerer virksomhedens produktionslinjer, vil den gerne besidde en grundlæggende viden om robotter.

Det giver også den fordel, at når der opstår problemer, så kan Kamstrup-folkene ofte selv løse dem. Men det er faktisk sjældent, at der er problemer med robotterne. De kører bare og har kun brug for et årligt eftersyn.

Involverer medarbejdere

Kamstrup fremhæver selv, at baggrunden for, at det går forholdsvis godt med robotter i virksomheden, er, at produktionsmedarbejdere bliver inddraget tidligt i processen.

"Vi har operatører med i projektgruppen. De kommer med input til, hvordan arbejdspladserne skal designes, og hvordan robotterne skal afskærmes," siger Jan Mathes.

For eksempel havde ingeniørerne bestemt, at operatørerne ikke mere skulle tage målerne af båndet manuelt. De syntes, at de sparede operatørerne for en manuel funktion. Men det protesterede operatørerne imod.

"De syntes, at de udførte en vigtig kontrolfunktion ved at få tingene i hånden. De kunne blandt andet mærke, om der var for meget varme i måleren. Det var af stor værdi, at vi fik det input," siger Jan Mathes.