Site name | Produkt: OCTOPUS I HS

OCTOPUS I HS

OCTOPUS I HS er, ud over robotten, udstyret med en enhed, der uden brug af robotten tager emner fra bufferbåndet, dobbeltstakker og føder ind i foliesvejseren. Derved frigøres robotkapacitet, som medfører, at OCTOPUS I HS er meget hurtigere end OCTOPUS I. Den eneste begrænsning, OCTOPUS I har sammenlignet med OCTOPUS II, er at den ikke kan rotere emner og håndtere runde emner. OCTOPUS I HS har høj kapacitet. Endvidere har OCTOPUS I HS den fordel i forhold til OCTOPUS I, at der kun er en simpel formatdel, som er på infeed-siden. Derved reduceres omkostningerne ved introduktion af nye produkter.

Det er muligt at få robotcellen konfigureret med fuld funktionalitet. Gennem OCTOPUS- programmet kan KILDE A/S Automation levere kundespecifikke end of line pakkeløsninger, som passer til netop din termoform-produktionslinje og dine produkter. Vi lever i en dynamisk verden og nogle gange ændres de forudsætning der var da anlægget blev købt. Optioner der vælges fra i forbindelse med købet af en OCTOPUS I kan senere bygges ind uden væsentlige ekstraomkostninger.

Der er typisk ikke meget plads til rådighed til end of line pakkerløsninger i forbindelse med termoformproduktion, da denne del af processen historisk set ofte har været udført manuelt. Derfor har en af de afgørende designparametre for OCTOPUS været at skabe et kompakt koncept, der passer ind i den eksisterende produktion, sådan at der kan monteres OCTOPUS end of line pakkeløsninger på eksisterende termoform- produktionslinjer.

Nogle produkter skal dobbeltstakkes, andre skal ikke. Nogle skal i poser og papkasser, andre ikke. Papkasser skal palleteres, og løse produkter leveres nogle gange i gitterbure. Der kan pakkes på utrolig mange forskellige måder alt efter kundens behov. Derfor er fleksibilitet prioriteret højt i OCTOPUS-designet. Det er muligt at stille om fra et produkt til et andet på et øjeblik. Skal kasserejseren f. eks. ud, tager det op til 10-15 minutter.

Termoformlinjen leverer typisk produkterne i stakke på et bånd. I OCTOPUS bruger vi båndet som buffer mellem produktion og pakning for at øge det samlede anlægs robusthed og forbedre availabiliteten. I OCTOPUS I HS er der to pallepladser, som medvirker til at øge den samlede kapacitet. Bufferen kører på samme måde som i OCTOPUS I og medvirker til at sikre kontinuerlig produktion under palleskift, folieskift, papskift etc.

OCTOPUS I HS kan leveres med alle funktioner, som kan forventes af en state of the art end of line løsning.

• Bufferløsning til procesadskillelse mellem pakkecelle og termoformlinje

• Dobbeltstakning, både før og efter sleeving unit

• Rotation af produkter for optimering af pakkemønstre, både før og efter sleeving unit

• Emneudtagning til proceskontrol

• Visionløsninger til proceskontrol

• Print direkte på poser og labels på poser og kasser med printerdata fra ERP-system

• Fyldning af kasser

• Kassemagasin, foldning og lukning af kasser

• Mellemlægsark

• Palletering

 

Download brochure

Produkter
OCTOPUS I
OCTOPUS II 
FLEXsleever

Kontaktperson
Sten Hangaard